
Faciliteter & aktiviteter
Vi har et stort fælles køkken og opholdsrum med plads til både samvær og fordybelse. Vi prioriterer højt, at borgerne opholder sig i omgivelser præget af orden, renlighed og et omhyggeligt valg af farver og udsmykning.
Vi bruger de fysiske omgivelser som et pædagogisk redskab til at fremme adfærd og trivsel.


Munkebo har plads til 7 borgere fordelt på:
5 x etværelses lejligheder med eget bad, køkken og udgang til egen terrasse.
2 x toværelses lejligheder med indbyggede skabe; disse to lejligheder deler et stort badeværelse og et mindre køkken
Lokaler og indretning




Munkebo ligger på en 9.000 m² stor grund med naturskønne arealer. I umiddelbar tilknytning til bygningerne er en tidligere frugtplantage, som er ved at blive omdannet til et samlet "sanseområde".
Vi har en stor græsplæne til fysiske aktiviteter samt et shelter i baghaven til udflugter og overnatninger.
Derudover findes en mindre køkkenhave.
I løbet af 2026 ombygges et havehus til aktivitetshus med udendørs køkken og drivhus


Have og udeområde
Vores borgere kan indgå i praktiske, sociale, kreative og behandlingsmæssige tilbud såvel som motion og bevægelse.
Vi tilbyder en bred vifte af aktivitetsmuligheder; der arbejdes blandt andet i køkkenhaven med dyrkning af grøntsager.
I håndarbejdsværkstedet arbejdes der med former, farver og forskellige materialer.
Der tilbydes fritidsaktiviteter som motion, fitness, gåture, vævning, musik, massage, maling, kreativt værksted, dans m.m..


Aktiviteter
Munkebo anvender KRAP og Low Arousal som faglig ramme. Medarbejderne støtter borgerne gennem forberedelse, guidning og refleksion, så deltagelse i aktiviteter bliver tryg og meningsfuld.
Borgerne tilbydes støtte til at deltage i:
Fritidsaktiviteter i lokalområdet (idræt, svømning, musik, klubtilbud).
Kulturelle arrangementer (koncerter, byfester, lokale markeder).
Hverdagsaktiviteter (indkøb, cafébesøg, ture i naturen).
Frivillige fællesskaber, hvor borgerne kan bidrage og opleve samhørighed.

